Faxe Kondi Booster udvider sortimentet med endnu en ny variant: Faxe Kondi Booster Purple Boost. Energidrikken er nu bekræftet fundet i Føtex Food i Odense, og med den lækre lilla dåse i det velkendte Booster-design bliver den svær at overse i køledisken.
Smagen er en kombination af acai og mangostan – to frugter, der ellers mest kendes fra superfood-verdenen og smoothie-hylderne, men som nu altså også har fundet vej ind i energidrik-kategorien. Det er en mere eksotisk smagsprofil end de fleste af Boosters tidligere varianter, og den lægger sig fint op ad tendensen med bær- og frugtinspirerede energidrikke.
Dåsen er klædt i lilla og pink nuancer med turkise retro-detaljer og det store hvide "B" i midten.
Purple Boost kommer efter et år med høj aktivitet fra Faxe Kondi Booster, hvor sortimentet løbende er blevet udvidet med nye smagsvarianter såsom Orange Boost og Blue Boost Zero.
Har du fundet Purple Boost i din lokale Føtex – eller andre steder? Og vigtigst af alt: hvordan smager acai og mangostan som energidrik? Del din vurdering i kommentarerne.
Kommentarer